Hudens funktioner 

 

 

Det består af et af kroppens 5 former for væv;  Epithelvæv.

Epithelvæv findes i to forskellige typer; Overfladeepithel og kirtelepithel.

Hud er af typen overfladeepithel.

 

Hudens funktioner er følgende:

 

Beskyttelse: Hudens epidermis lag består af forhornet pladeepithel, hvilket betyder at det yderste lag er dækket af døde kerneløse celler. Disse fungerer som et skjold for kroppen og beskytter imod angreb fra forskellige mikroorganismer, samt solens UV-stråler, fugt og kemiske stoffer. Desuden ligger der et hydrolipidt lag udenpå huden (blanding af sebum og sved). Dette skaber ligeledes en barrierer mod indtrængende mikroorganismer. Hvis en mikroorganisme trænger igennem epidermis, vil det igen blive mødt af forhindringer når det når dermis, som er et stort netværk af kollagene fibre. Huden er en vigtig del af det uspecifikke immunforsvar. I dermis findes ligeldes en lang række leukocytter og antigenpræsenterende celler, som også kan aktivere immunforsvaret yderligere.  

 

Sensorisk funktion: Hudens midterste lag, dermis, indeholder bl.a. nerveceller som reagerer på og registrerer kulde, varme, smerte, kløe og berøring. Denne funktion er vigtig, da nervecellerne vil sende besked til CNS om dyret f.eks. skal flytte poten eller klø sig et sted.

 

Temperaturregulerende:

Huden består bl.a. af mange små kapillære som afkøles når de når tæt på hudens overflade. På denne måde skabes der en regulering af temperaturen.

Hunde og katte sveder ikke på samme måde som mennesker. Dette skyldes at de ikke har samme type svedkirtler som os. Der findes mange forskellige exokrine kirteltyper i huden. En af disse er apokrine kirtler som har udførselsgang ved hårsækkene. Dette betyder at sekret udskilt fra de kirtler kommer ud igennem den lille gang, hvor håret udgror gennem.

Den apokrine kirtler udskiller ikke svedsekret. Det gør de eccrine kirtler som kun findes i poterne på hunde og katte, hvilket er grunden til at de sveder ud gennem disse.

De eccrine kirtler har deres egen udførselsgang. 

 

Depot: for væske og elektrolytter

 

Vitaminproduktion: I epidermis bliver vitamin D produceret.

Herudover findes der i epidermis og dermis såkaldte Langerhansceller som er immunologiske celler og fungerer som antigen præsenterende celler.

 

Sekretorisk: I subkutis findes bl.a. talgkirtler som danner et sekret kaldes sebum (talg). Dette er med til at smøre og  holde huden fugtig.  Ligeledes er det med til at give huden den vandskydende effekt, som er til stor fordel i forhold til temperaturreguleringen.

 

Antibakteriel funktion: I huden findes en såkaldt resistent bakteriel flora, som er de bakterier og svampe der befinder sig naturligt hos dyret. Så længe der er balance i mængden af den resistente flora vil den midlertidige flora have svært ved at trænge ind og skabe problemer.

Hunde og katte har desuden deres talgkirtler og såkaldte apokrine kirtler, som delvist svarer til svedkirtler hos mennesker. Disse to kirtler danner hver sit sekret, men når dette blandes og ligger som et lag uden på epidermis skaber det en kemisk barrierer mod potentielle agens.