DERMATOLOGISKE PROBLEMSTILLINGER
Veterinærsygeplejerskens rolle
Huden er kroppens største organ og har mange forskellige funktioner.
Huden består af 3 overordnede lag, hvor hver af lagene har forskellige funktioner og indeholder forskellige kirtler og celler. Kutan pH hos hund er omkring 7,5 , hvor den er lavere hos mennesker (5,5). De tre lag hedder epidermis, dermis og hypodermis. I dette afsnit vil vi gennemgå hvert af lagene og deres funktion.
Man mener at 20% af de dyr der mødes ude i klinikkerne lider af et dermatologisk problem, og ca. 25% af disse skyldes en form for bakteriel infektion. [1]Man skal dog altid have i mente at den dermatologiske reaktion kan være en sekundær infektion til en underliggende primær infektion/sygdom.
Det er vigtig når man skal undersøge et dermatologisk problem, at man vurderer infektionsdybden inden man går i gang med selve behandlingen, da dette netop har betydning for hvilken behandling man vælger.
Hudproblemet kan overordnet set ligge i tre niveauer:
-
Overfladisk
-
Superficielt
-
Dybt
Epidermis - Øverste lag af huden
Hvad er hud?
Epidermis er den overfladiske del af huden.
Det er den del, vi kan se når vi kigger på dyret.
Det er ofte også det lag der er mest beskadiget, når vi ser en hudinfektion.
Epidermis findes alle steder på dyret. Det består af 3-5 lag celler (se kilde) og indeholder ingen blodkar. Cellerne modtager derfor deres næring gennem alm. diffusion. Der vil være et tykkere lag af celler på hårløse steder (trædepuder, næsen etc.), hvilket giver en stærkere hudbarriere de steder.
Man deler epidermis ind i flere lag, afhængigt af cellereaktionerne. På figuren er illustreret, hvordan en celle forandres op igennem epidermis. Det er primært keratinocytter der findes i epidermis.
Jo flere dage der går, og jo flere celler der dannes vil de resterende blive skubbet opad (udad) og blive presset mere sammen. Man siger at cellerne kornificere, hvilket betyder at de nedbryder cellekernen og de resterende organeller, og fyldes af keratin (ligesom hår og negle). Herefter afstødes det som skæl. Dette tager i gennemsnit 21 dage pr. celle.
På det yderste lag af celler lægger et lag talg, der er med til at smidiggøre og beskytte.
Man finder 4 overordnede celletyper i epidermis. ca 80-90% af cellerne er keratinocytter. Disse er grundlaget for hudbarrieren.
Der findes også antigenpræsenterende celler i epidermis. Disse er de langerhanske celler. Dette er fagocyterende celler, der kan optage fremmede objekter såsom bakterier. Efter fagocytosen vil cellen vandre mod lymfeknuderne, hvor den vil præsentere et antigen til en T-lymfocyt. Dette er en vigtig del af immunforsvaret .
Den tredje celletype er melanocytter. Dette er de celler der er med til at pigmentere vores keratinocytter. Én melanocyt kan ramme ca 20 keratinocytter ved hjælp af såkaldte dendritter (fangearme) og herved kan de overføre de pigmenterede granula, således vores ydre lag hud har en speciel farve.
Den sidste celletype er er Merkelceller som er celler der finde i basallaget og har kontakt til nerveenderne.
Dermis - det midterste lag
Dermis er en vigtig del af hudlaget.
Der findes i dette lag en lang række fibre som er en stor del af opbygningen. Her er særligt collagenfibre vigtige at nævne. Desuden findes der her blodkar, lymfe, nerver, hårfollikler, svedkirtler og talgkirtler. Alle delene er vigtige i de faser der har med inflammation, heling og hudbarrier at gøre.
Basalmembranen for cellerne findes her i dermis. Det vil sige, der er den ene membran for både dermis og epidermis. Der findes en lang række forskellige celler i dermis, hvor især mastceller bør nævnes. Mastceller er meget aktuelle i inflammationsfasen, da det er disse celler der udskiller inflammationsfaktorerne. Disse er serotinin, histamin og heparin. Hovedtypen af celler er fibroblaster. Disse celler producerer de forskellige typer af fibre. Desuden spiller de også en stor rolle i forhold til inflammation og sårheling.
Desuden findes der også makrofager, lymfocytter, neutrofile, eosinofile, plasma celler og melanocytter.
Hårfolliklerne udmunder også i dermis. Sammen med hårets udmunding i epidermis ligger også talgkirtlens udmunding. Talgkirtlerne findes i små grupper af to eller tre ved hver hårstrå. Sebum (talg) er dannet ved destruktion af celler i kirtlen.
Svedkirtlerne findes også i dette hudlag. Der findes forskellige typer af svedkritler. Overalt på kroppen findes epitriciale svedkirtler som er meget simple tubulære exokrine kirtler, der producerer et vandigt sekret som udskilles sammen med sebum, hvilket er med til at danne et hydrolipidt beskyttelseslag på overfladen af epidermis.
Hypodermis - det nederste lag
I hypodermis findes primært fedtceller, der har både funktion som isolering men også stødabsorberende. I hypodermis findes også blodkar og nervefibre.